Ledsagelæge Hos Sos International
Vor 2 Tagen
**Vil du bruge din speciallægeerfaring i en unik og meningsfuld kontekst, hvor du hjælper skandinaviske patienter sikkert hjem fra hele verden?**
SOS International søger speciallæger til rollen som ledsagelæge, hvor du med høj faglighed og menneskelig omsorg sikrer, at syge eller tilskadekomne rejsende kommer trygt hjem fra udlandet.
**Om jobbet**:
Som ledsagelæge hos SOS International bliver du en del af vores globale medicinsk faglige beredskab. Du har ansvar for at ledsage skandinaviske patienter fra internationale destinationer tilbage til deres hjemland, når de har behov for medicinsk overvågning eller pleje under transporten.
Dine primære opgaver:
- Medicinsk ansvar for patienten under transporten
- Samarbejde med vores alarmcentral, sundhedsfaglige kolleger og transportpartnere
- Kommunikation med hospitaler, pårørende og øvrige involverede aktører
- Forskellige patienttransporter med rutefly som for eks. på båre, med ilt mm alt afhængigt af patientens behov
**Kvalifikationer**:
- Du er færdiguddannet speciallæge og autoriseret i et skandinavisk land
- Har du speciale i anæstesiologi, kardiologi eller thoraxkirurgi, kræves minimum 1 års erfaring som speciallæge efter endt speciallægeuddannelse
- Du har aktuel klinisk aktivitet med direkte patientkontakt og behandlingsansvar
- Du taler og skriver flydende dansk, norsk eller svensk, samt har gode engelskkundskaber
- Du trives i et omskifteligt arbejdsmiljø, bevarer overblikket i pressede situationer og har høj faglig integritet
**Vi tilbyder**:
- Et meningsfuldt og alsidigt job med stor variation i opgaver og destinationer
- Grundig oplæring og løbende faglig sparring
- Mulighed for at gøre en konkret forskel for mennesker i sårbare situationer
- Mulighed for rejser til forskellige destinationer - ofte med kort varsel
- Konsulent / Tilkalde kontrakt
- God honorering for hver opgave
**Om SOS International**:
SOS International er en af de førende assistanceorganisationer i Norden. Vi hjælper rejsende og udstationerede på vegne af forsikringsselskaber, og har døgnbemandede alarmcentraler, medicinske eksperter og logistikpartnere verden over. Vores mål er at levere sikker, tryg og professionel assistance - uanset hvor i verden vores kunder befinder sig.
**Er du klar til at tage din lægefaglige erfaring med ud i verden?**
Vi afholder samtaler, og ansætter løbende, så send meget gerne din ansøgning samt CV hurtigst mulig, og senest den 15. juli 2025, via linket ”søg stillingen”.